Job hos HN Erhvervsserice

Bogholderne, der kan det meste

Vi søger ofte nye bogholdere og revisorassistenter, som har lyst til at skabe en forskel hos vores kunder og i vores team. 

Så er du på udkig efter nyt job, er du meget velkommen til at tage en tur på siden her eller vores sociale medier og læse mere om, hvad HN Erhvervsservice kan tilbyde som din nye arbejdsplads.

En kultur med plads til forskellighed

HN Erhvervsservice blev stiftet i 2021 af Helle Nielsen, der har mange år på bagen som både selvstændig og bogholder. Siden da er Dorthe, Nanna og Peter blevet et del af holdet – men vi har stadig plads til flere på vores kontor i Aulum. 

Hos os er det vigtigt at have en kultur, hvor der er plads til forskellighed, frihed under ansvar, gode grin og champagne når succeserne skal fejres. Du kan tjekke ind på en fleksibel arbejdsplads, hvor både familieliv og karriere kan få lov til at fylde i hverdagen. 

Du har mulighed for at tilrettelægge din egen tid, og fra start får du ansvaret for dine egne kunder. Et job hos os behøver ikke at være fuldtid, hvis andet giver mere mening for dig.

Vi kan tilbyde:

  • Frihed under ansvar
  • Egne kunder
  • Super gode kolleger 😊
  • At præge udviklingen i et ungt firma
  • At arbejde digitalt
  • Gode arbejdstider
  • Knap så meget stress
  • Ingen planlagt overtid
  • Planlægning af egen hverdag

Lidt om dig

Vi glæder os til at få en ny med ombord. For os er det vigtigt, at det er den rette medarbejder, som gerne vil bidrage med godt humør og med høj faglighed.

Vi forestiller os, at du…:

  • Er en super god bogholder
  • Eller er revisor, der ønsker at fokusere mere på bogholderi
  • Er struktureret
  • Er social anlagt
  • Er selvkørende
  • Er loyal

Kunne jobbet være interessant for dig? Så kontakt os endelig på hn@hnes.dk.